Print | Tilbage

Wenger forklarer hvorfor han har udskiftet Alexandre Lacazette 11 gange

Af Nicolai Dvinge 01-12-2017 - kl. 11:32

Mange Arsenal fans har sat spørgsmålstegn ved det faktum, at Lacazette meget sjældent får lov til at spille 90 minutter. Arsene Wenger fortæller under seneste pressekonference hvorfor.

per mertesacker og Lacazette
Alexandre Lacazette har været involveret i samtlige 14 Premier League kampe i indeværende sæson. Det er dog blot blevet til én kamp på fuld tid, som var sæsonpremieren mod Leicester tilbage i August, hvor Lacazette tilmed scorede i 4-3 sejren. I 12 kampe har Lacazette været med fra start, og har altså i 11 af disse kampe, ikke fået lov til at færdiggøre kampen.

Under seneste pressekonference blev Arsene Wenger adspurgt en række spørgsmål, heriblandt hvilket indflydelse sommerindkøbet har haft, og hvorfor han bliver ved med at udskifte ham.

- Først og fremmest vil jeg gerne sige, at i mit job udskifter du angribere hyppigere end forsvarere, da de er nødt til at skabe. De skal provokere. De skal være skærende i alle løb.

- For det andet mener jeg, at han tilpasser sig fysisk til Premier League, og jeg er meget tilfreds med det arbejde han gør for holdet hver gang han er på banen. For det tredje gør jeg det også, fordi jeg har andre muligheder på bænken, som er friske og kan give os en anden variation i vores angreb.

- Fysisk er Premier League meget krævende. Det kræver en stor intensitet, og hvis man ser på de andre hold, tager mange også angribere ud efter 70-80 minutter. Mellem 60 og 80 minutter ændrer de fleste hold deres angribere, da disse spillere mange gange er nødt til at arbejde på egen hånd, mod to eller tre modspillere.

- Oppe foran skaber du røre, og nede bagved forsvarer du. Så det er helt anderledes og meget mere udmattende – fysisk såvel som mentalt.


På lørdag tager Arsenal hjemme mod Manchester United. Lacazette bliver desværre ikke disponibel til den kamp. Efter 5-0 sejren mod Huddersfield havde han pådraget sig en skade.

- Det ser ud til at være en lyskeskade, og han er med sikkerhed ude af kampen i weekenden. Han kommer måske til at sidde ude i noget tid, siger manager Arsene Wenger ifølge Sky Sports

Kampen mod Manchester United på lørdag fløjtes igang 18.30 dansk tid.
Wenger + Lacazette
Seneste 3 nyheder om Arsenal Denmark
5. december 2017 - kl. 13:22
Julesalg i Arsenal Denmarks webshop

5. december 2017 - kl. 12:52
Nye varer i webshoppen

22. november 2017 - kl. 19:43
Klubtur: Arsenal - Southampton

Seneste 3 nyheder om Arsenal FC
9. december 2017 - kl. 15:58
14 mål og 8 assists - hvorfor er front-trioen så skarpe sammen?

8. december 2017 - kl. 19:34
Hårdt program venter for resten af december

5. december 2017 - kl. 13:22
Julesalg i Arsenal Denmarks webshop

Meld dig ind i Arsenal Denmark i dag
Merchandise fra Arsenal Denmark
Book din næste Arsenal rejse her
SpilXperten
GunAction
Tilmeld dit medlemskab til PBS
Arsenal Denmark Android App




Afstemning

Hvor ofte besøger du Arsenal.dk?
En gang om dagen
Måske et par gange om ugen
Højest en gang om ugen
Kun når jeg trykker ind via et link på facebook
Copyright © Arsenal Denmark 2002-2012 - Alle rettigheder forbeholdes - Sitemap - Handelsbetingelser