Print | Tilbage

North London Derby: Forstå rivaliseringen

Af Nicolai Dvinge 17-11-2017 - kl. 13:45

I morgen løber ét af Englands absolut største derby-opgør af stablen, når Arsenal hjemme på Emirates tager imod Spurs. Et rivalopgør, som giver sommerfugle i maven på alle Arsenal fans. Bliv klædt på til kampen og kom i stemning her.

fans crowd
Rivaliseringen mellem de to London-klubber er legendarisk. Det første opgør fandt sted i 1887, hvor Arsenal vandt 6-2 – bl.a. på baggrund af, at Tottenham kun stillede op med ni mand. Selve rivaliseringen tog dog først til i 1913, da Arsenal flyttede til Highbury, som kun lå 6 kilometer fra Tottenhams White Hart Lane. Herved opstod en naturlig lokal-rivalisering, da de to hold nu var de tætteste rivaler rent geografisk.

Udvidelsen af 1. Division.

Hadet mellem de to klubber eskalerede i 1919, efter 1. verdenskrig, da den daværende 1. Division skulle udvides fra 20 til 22 hold. Chelsea, som blev nummer 19 i den sæson, fik den ene plads. Og det naturlige valg havde derfor været, at Tottenham havde fået den anden plads, da de sluttede som nummer 20. Dette blev dog ikke tilfældet. Arsenal, som ”blot” blev nummer 5, i det der dengang hed 2. Division, blev via en afstemning tildelt det sidste spot. Efterfølgende er hadet kun bluset op, da det sidenhen er blevet kraftig insinueret, at den daværende Arsenal-formand Sir Henry Norris havde betalt beslutningstagerne under bordet.

St. Totteringham’s Day

I nyere tid har Arsenal været storebror i Nordlondon. Indtil sidste sæson havde Arsenals fans i 22 år i streg kunne fejre St. Totteringham’s Day. Det er dagen, hvor Tottenham rent matematisk ikke længere kan ende over Arsenal i tabellen. Og det faktum at Tottenham endte over Arsenal sidste sæson, illustrerer fint at Tottenham i skrivende stund er på et niveau, hvor Arsenal ikke længere er dem fuldstændig overlegne.

Der er derfor rigtig meget på spil i morgen. Arsenal skal have 3 point – både for denne sæsons top-4 muligheder, men i endnu højere grad for selvforståelsen hos Arsenals fans. Arsenal har i årtier, objektivt set, været storebror til Tottenham. Og det skal vi i morgen bevise at vi stadig er.

Kampen fløjtes i gang 13.30 dansk tid.

Seneste 3 nyheder om Arsenal Denmark
10. juni 2018 - kl. 18:28
Nye Arsenal trøjer for 2018-19

6. maj 2018 - kl. 20:30
Nedsatte trøjer

24. april 2018 - kl. 21:47
Live streaming med Eurosport Player

Seneste 3 nyheder om Arsenal FC
10. juni 2018 - kl. 18:28
Nye Arsenal trøjer for 2018-19

14. maj 2018 - kl. 21:02
Pierre-Emerick Aubameyang begejstret for Arsenals fremtiden efter Wenger

6. maj 2018 - kl. 20:30
Nedsatte trøjer

Meld dig ind i Arsenal Denmark i dag
Merchandise fra Arsenal Denmark
Book din næste Arsenal rejse her
SpilXperten
GunAction
Tilmeld dit medlemskab til PBS




Afstemning

Hvem kunne du tænke dig som gæst til fanklubbens generalforsamling i 2018?
Sammy Nelson, Pat Rice eller én af de andre gamle legender
Emmanuel Eboué - han har brug for opmuntring
Ray Parlour - han har vundet mere end de fleste
David O'Leary - manden med flest Arsenal kampe
Perry Groves - han kan drikke hele fanklubben under bordet
Copyright © Arsenal Denmark 2002-2012 - Alle rettigheder forbeholdes - Sitemap - Handelsbetingelser