Cech - Tottenham viste mere selvtillid og kvalitet end Arsenal
Af Peter H. Nielsen 01-05-2017 - kl. 20:00
Arsenals målmand Petr Cech indrømmer, at Tottenham Hotspur har vist mere selvtillid og kvalitet end Gunners i denne sæson, efter Spurs' 2-0 sejr i det sidste nordlige London-derby på White Hart Lane.
Cech er vred over nederlaget til Tottenham
"Jeg føler mig vred og skuffet, for det er naturligvis ikke en kamp vi ville tabe," udtalte Cech til FourFourTwo efter kampen.
”Det er en meget stor skuffelse for os. Med alle de følelser der er involverede må jeg sige, at vi mødte et hold, der var fuld af selvtillid, velorganiseret og som har deres bedste sæson. Det synes jeg man kunne se, den lille smule mere selvtillid og kvalitet på deres hold”.
"Det gør ondt, fordi det var en stor kamp for begge hold. De havde brug for at vinde for at holde deres titelchance i liv”.
"Vi var nødt til at vinde for at holde vores Champions League-håb i live, og selvfølgelig er vi meget skuffede, fordi det er et Nordlondon derby, det betyder meget for fansene og meget for klubben, og for os. Vi havde brug for tre point og i sidste ende fik vi ingen”.
Arsenals næste kamp er mod Jose Mourinhos Manchester United på Emirates Stadium søndag eftermiddag.