Print | Tilbage

Granit Xhaka: Her er mine mål for 2017

Af Mads Strack 05-01-2017 - kl. 15:18

Granit Xhakas 2016 blev et stort år, som vigtigst af alt bød på et skifte til London og Arsenal. Nu har schweizeren sat sig nogle nye mål for 2017 – Et år, hvor han håber det bedste for sit eget hold.

granit xhaka
Det ser endelig ud til, at schweiziske Granit Xhaka har fundet sin plads i Arsenals startopstillingen. Midtbanespilleren har fået mere og mere spilletid jo længere sæsonen er skredet frem, og han er derfor gået ind til det nye år med store forventninger.

Men hvis målet for året skal blive opfyldt for Xhaka, er der dog nogle særlige ting, som skal gå efter planen.

”Jeg håber på at kunne forblive skadesfri og frisk naturligvis. Det, og at vi er succesfulde på banen, er det vigtigste,” forklarede han og uddybede herefter.

”Der er en masse ambitioner i den her klub, ligesom spillerne har, og vi arbejder hårdt hver dag for at nå disse ambitioner. Vi håber, at vi vil have succes at vise for denne indsats, når året slutter.”
Men hvad ville Xhaka definere som succes?

”Hvad der ville blive succesfuldt? Altså, alle klubber har nogle mål. Vi ønsker at opnå disse mål, så vi kan vise, at vi har formået at opfylde, hvad vi har sat os af mål for denne sommer.”

Nu havde Arsenal.com’s interviewer til gengæld fået nok af at høre på klubbens forventninger, og ønskede i stedet at høre schweizerens egne mål. Her svarede Granit Xhaka så noget uselvisk følgende:

”Det er altid svært at sige noget om den personlige front. Det er vigtigt, at jeg er i stand til at opfylde noget med mit hold, eftersom det er en holdsport trods alt, og da det er det vigtigste. Mine egne personlige mål falder på linje med holdets.”

Om Granit Xhakas, eller skulle vi sige holdets mål, bliver opnået, må vi vente et lille års tid med at finde ud af. Til gengæld finder vi allerede på lørdag ud af, om Arsenal kommer skridtet videre mod den tredje FA Cup-sejr på tre år, når de skal op imod Preston North End på Prestons stadion.

Quicklinks
Specielle nyheder

Næste kamp
Arsenal - Manchester City
lørdag / 01-04-2017 / kl. 16:00
Emirates Stadium
Premier League

Seneste kamp
West Bromwich Albions - Arsenal
lørdag / 18-03-2017 / kl. 16:00
The Hawthorns
Premier League
Seneste 3 nyheder om Arsenal Denmark
28. marts 2017 - kl. 20:03
Rob Holding på visit i Randers

4. marts 2017 - kl. 07:51
Ledige billetter til pokal-kamp mod Lincoln

1. marts 2017 - kl. 15:59
Arsenal Inde-DM er AFLYST

Seneste 3 nyheder om Arsenal FC
28. marts 2017 - kl. 20:03
Rob Holding på visit i Randers

28. marts 2017 - kl. 11:36
Gibbs: Jeg er også stor fan af basketball og tennis

20. marts 2017 - kl. 21:35
Arsenal benægter kontakt med Thomas Tuchel

Meld dig ind i Arsenal Denmark i dag
Merchandise fra Arsenal Denmark
Europcar triller med Arsenal
Book din næste Arsenal rejse her
SpilXperten
GunAction
Tilmeld dit medlemskab til PBS
Arsenal Denmark Android App




Afstemning

Hvor ofte besøger du Arsenal.dk?
En gang om dagen
Måske et par gange om ugen
Højest en gang om ugen
Kun når jeg trykker ind via et link på facebook
Copyright © Arsenal Denmark 2002-2012 - Alle rettigheder forbeholdes - Sitemap - Handelsbetingelser