Print | Tilbage

Giroud om gudemål: Jeg var heldig

Af Lasse Rene 03-01-2017 - kl. 09:00

Olivier Girouds skorpion-mål vil utvivlsomt stå tilbage som et af hans bedste mål nogensinde, måske endda også Arsenals. Målet var dog en anelse heldigt, hvis man spørger hovedpersonen selv.

arsene wenger
Som du kan læse på Arsenal.dk, rangerer Wenger Girouds mål i top 5 over de bedste mål, han har set i hans tid i Arsenal.

Lucas opsnapper en fejlaflevering, inden Hector Bellerin overtager bolden foran eget felt. Den hurtige spanier finder Giroud på midten, hvor franskmanden med hælen lægger bolden i fødderne på Xhaka.

Xhaka finder Iwobi, og Iwobi finder Sanchez, der slår et halvskidt indlæg en meter bagved Giroud i feltet. Chancen virker forspildt, men med hælen i en skorpionlignende stilling lopper Giroud bolden over målmanden i målet, og via overliggeren sender Giroud hjemmepublikum i ekstase.

Målet må utvivlsomt være et af Girouds bedste i Arsenal-karrieren, hvis ikke hele hans karriere. Det var dog ikke med fuld overlæg, at det gik, som alverdens Premier League-fans i har set om og om igen i de efterfølgende dage.

- Jeg var lidt heldig, men det var det eneste, jeg kunne gøre, for bolden var bag mig, så jeg prøvede at ramme den med hælen. Det var rart for mig og for holdet at kunne starte året med en sejr, sagde han til BBC.

Arsene Wenger var modsat Giroud mere end glad for at rose det fænomenale mål. Det er et mål, som han vil huske tilbage på på samme måde som de legendariske mål, Thierry Henry og Dennis Bergkamp har forkælet fansene med.

- Jeg har været forkælet med gode angribere gennem årene – som Bergkamp og Henry. Du husker dem, fordi de bliver forbundet med nogle helt specielle mål. Dette vil for evigt være Giroud-målet. Han gjorde det mål til kunst på grund af overraskelsen og skønheden i øjeblikket, sagde Wenger til BBC.

Med målet til 1-0 grundlagde Giroud 2-0-sejren, der sammen med Liverpools sejr over Manchester City spiller The Gunners op på en tredjeplads – ni point bag Chelsea på førstepladsen.

Quicklinks
Specielle nyheder

Næste kamp
Arsenal - Manchester City
lørdag / 01-04-2017 / kl. 16:00
Emirates Stadium
Premier League

Seneste kamp
West Bromwich Albions - Arsenal
lørdag / 18-03-2017 / kl. 16:00
The Hawthorns
Premier League
Seneste 3 nyheder om Arsenal Denmark
28. marts 2017 - kl. 20:03
Rob Holding på visit i Randers

4. marts 2017 - kl. 07:51
Ledige billetter til pokal-kamp mod Lincoln

1. marts 2017 - kl. 15:59
Arsenal Inde-DM er AFLYST

Seneste 3 nyheder om Arsenal FC
28. marts 2017 - kl. 20:03
Rob Holding på visit i Randers

28. marts 2017 - kl. 11:36
Gibbs: Jeg er også stor fan af basketball og tennis

20. marts 2017 - kl. 21:35
Arsenal benægter kontakt med Thomas Tuchel

Meld dig ind i Arsenal Denmark i dag
Merchandise fra Arsenal Denmark
Europcar triller med Arsenal
Book din næste Arsenal rejse her
SpilXperten
GunAction
Tilmeld dit medlemskab til PBS
Arsenal Denmark Android App




Afstemning

Hvor ofte besøger du Arsenal.dk?
En gang om dagen
Måske et par gange om ugen
Højest en gang om ugen
Kun når jeg trykker ind via et link på facebook
Copyright © Arsenal Denmark 2002-2012 - Alle rettigheder forbeholdes - Sitemap - Handelsbetingelser